Om Chile

Chile er et af verdens mest usædvanligt formede lande: over 4.300 km langt, men i gennemsnit kun omkring 180 km bredt, klemt inde mellem Andesbjergenes tinder og Stillehavet. Landet dækker ca. 756.000 km² – godt 17 gange Danmark – og spænder fra verdens tørreste ørken i nord over frugtbare vindale i midten til fjorde, gletsjere og stepper i syd. Også Påskeøen ude i Stillehavet, 3.700 km fra fastlandet, hører til Chile.

Geografi i yderpunkter

Naturen definerer alt i Chile. Atacama-ørkenen i nord er så tør, at der findes vejrstationer, som aldrig har målt regn. Midterlandet omkring Santiago har middelhavsklima og er landets spisekammer og vinkælder. Syd for Biobío-floden begynder skovene, søerne og vulkanerne – Chile har omkring 2.000 vulkaner, hvoraf en del regnes som aktive – og længst mod syd opløses landet i Patagoniens fjorde og øer, indtil det slutter ved Kap Horn. Landet ligger på kanten af to kontinentalplader og er dermed også et af klodens mest jordskælvsaktive: Verdens kraftigste målte jordskælv ramte Valdivia i 1960 med styrken 9,5.

Historie i korte træk

Længe før europæerne kom, levede en række folk i området – i nord nåede inkariget ned over Atacama, mens mapuche-folket dominerede syden og aldrig lod sig underlægge hverken inkaer eller spaniere for alvor. Spanieren Pedro de Valdivia grundlagde Santiago i 1541, og Chile var i knap 300 år en fjern udkant af det spanske imperium. Uafhængighedsbevægelsen begyndte i 1810, og efter årene med frihedshelten Bernardo O'Higgins i spidsen blev selvstændigheden endeligt sikret i 1818.

I slutningen af 1800-tallet gjorde salpeterminerne i nord Chile rigt, senere overtog kobberet rollen som landets økonomiske rygrad – Chile er stadig verdens største kobberproducent. Det 20. århundredes dramatiske kapitel kender mange: Socialisten Salvador Allende blev væltet ved militærkuppet i 1973, og general Pinochets diktatur varede til 1990. Siden har Chile udviklet sig til et af Sydamerikas mest stabile og velstående demokratier, selvom debatten om ulighed og fortidens sår stadig præger landet. Museo de la Memoria i Santiago fortæller diktaturets historie gribende og nøgternt.

Befolkning og sprog

Chile har omkring 19-20 millioner indbyggere, og næsten fire ud af ti bor i og omkring Santiago. Befolkningen er overvejende af blandet europæisk og oprindelig afstamning; mapuche udgør det største oprindelige folk, og i syd satte tyske indvandrere i 1800-tallet tydelige spor i byer som Puerto Varas og Frutillar – fra bindingsværk til kagekultur.

Sproget er spansk, men chilensk spansk har ry for at være Sydamerikas sværeste: hurtigt, med afsnuppede endelser og et ordforråd af helt eget slang – cachai? ("er du med?") og po klistret bag på sætningerne. Engelsk tales i turisterhvervet, men mindre bredt end mange venter.

Kultur og selvforståelse

Chile kalder sig gerne país de poetas – digternes land – med to nobelprismodtagere i litteratur: Gabriela Mistral og Pablo Neruda, hvis skæve huse i Santiago, Valparaíso og Isla Negra i dag er museer. Kulturen er mere afdæmpet og europæisk i tonen end i nabolandene, men slår gækken løs hver 18. september, når nationaldagen Fiestas Patrias fejres med grillfester, cueca-dans og drinken terremoto i dagevis.

Maden bygger på Stillehavets skaldyr, kødgrillen asado og et væld af frugt og grønt – og vinen er en national stolthed, med carmenère-druen som Chiles helt eget varemærke. Læs mere under mad & drikke.

Chile som rejseland

For danske rejsende er Chile et af de nemmeste bekendtskaber i Sydamerika: velorganiseret, trygt og med en natur, der tåler sammenligning med hvad som helst på kloden. Prisniveauet er højere end i nabolandene, afstandene kræver planlægning – men belønningen er et land, hvor du kan stå i verdens tørreste ørken den ene uge og foran en gletsjer den næste.